Råd til valg af hæl på dine strømper
Når man strikker strømper, findes der flere forskellige teknikker til at strikke hæle. Valget af hæl afhænger ofte af personlig præference, pasform og det udtryk, man ønsker at opnå. Her er nogle af de mest almindelige hæltyper:
Kappehæl/kilehæl:
Denne metode indebærer at strikke en hælflap frem og tilbage, derefter formes hælen med vendepinde og til sidst samles masker op langs hælflappen for at danne kilen.
Kilehælen kan give ekstra plads dér, hvor foden er bredest. Når maskeantallet er beregnet ud fra anklen, kan foden føles stram, hvis du har en bred fod. Med en kilehæl kan du midlertidigt øge maskeantallet over foden og derefter tage maskerne ind igen efter hælen. På den måde bevarer du pasformen ved anklen, samtidig med at foden får den nødvendige plads.
Fordel: Giver en god pasform, især til fødder med høj vrist.
Kappehælen kan varieres med f.eks. rib på hele hælkappen eller retmasker i de første og sidste 5 masker på hver pind (som på billedet).
Boomerang/timeglas hæl:
En boomeranghæl er en hæl, der strikkes med forkortede pinde, også kaldet vendepinde. Den bruges ofte som alternativ til den klassiske kappehæl, især når man ønsker en glat og symmetrisk hæl uden hælflap.
Teknisk set formes boomeranghælen ved først at strikke forkortede pinde, hvor man gradvist vender arbejdet tidligere og tidligere, så der dannes en dybde i hælen. Derefter strikkes hælen færdig ved at samle de forkortede pinde op igen i modsat retning. Resultatet er en hæl, der får sin form udelukkende gennem vendepinde – uden opsamling af masker langs en hælkant.
Fordelen ved boomeranghælen er først og fremmest pasformen. Hælen bliver symmetrisk og ligger pænt omkring foden, især ved normal til let smal hæl. Overgangen mellem hæl og fod er glat, hvilket giver et ensartet maskebillede og er en fordel ved mønsterstrik eller striber.
En anden fordel er, at der ikke skal samles masker op. Det gør hælen teknisk enkel, når først man har styr på vendepindene, og man undgår de huller, som nogle oplever ved opsamling langs en hælflap. Det giver også et mere jævnt slid, fordi der ikke er en markant kant, der belastes ekstra.
Boomeranghælen egner sig bedst til fødder uden meget høj vrist. Har man en høj vrist eller en bred hæl, vil en kilehæl ofte give bedre plads.
Bondehæl:
En bondehæl er en hæl, der strikkes ved at indsætte en midlertidig tråd i arbejdet og senere klippe denne tråd op for at strikke hælen på til sidst. Teknikken er enkel, robust og meget funktionel.
Teknisk fungerer det sådan, at man under strik af strømpen erstatter et bestemt antal masker med en hjælpetråd. Foden strikkes færdig uden hæl. Når strømpen ellers er klar, fjernes hjælpetråden, maskerne samles op, og hælen strikkes nedad – ofte som en klassisk kilehæl eller med indtagninger symmetrisk på begge sider.
Fordelen ved bondehælen er fleksibiliteten. Man kan strikke hele strømpen færdig og først tilpasse hælen til sidst. Det er en stor fordel, hvis man strikker til en anden, eller hvis man ønsker mulighed for at justere hælens dybde og form mere præcist.
En anden klar fordel er slidstyrken i praksis. Hvis hælen bliver slidt, kan den klippes op og udskiftes uden at strømpen i øvrigt går tabt. Det gør bondehælen særligt velegnet til strømper, der bruges meget.
Bondehælen giver også et roligt udtryk i strømpen, fordi skaft og fod strikkes helt ensartet uden hælflap. Det gør den ideel til mønsterstrik, striber og farveskift, hvor man ønsker et ubrudt forløb.
Hver hælteknik giver en forskellig pasform og æstetik. Det kan være værd at prøve flere forskellige typer hæl for at finde den, der passer bedst til dine behov og præferencer.
Ud over de 3 nævnte hæle findes der en række forskellige varianter af dem.